A-kasse og Lønsikring

Lønsikring - AF - 30. december 2017

Hos de fleste A-kasser og gennem en række forsikringsselskaber kan man tegne såkaldt lønsikring der er en tillægsforsikring, som sikrer at man får et beløb der svarer til en procentdel af sin løn i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed. Hvis ens nuværende løn er meget højere end det man kan få på dagpenge, kan man med lønsikring sikre sig en højrere udbetaling hvis man bliver ufrivillig ledig.


Overvejelser inden lønsikring

Lønsikring er en ekstra forsikring og koster derfor også et beløb ligesom en almindelig forsikring. Inden man tegner en lønsikring er der derfor nogle overvejelser det kan være godt at gøre sig.

  • Kvalifikationsperiode
    Hvor lang tid skal man betale til tilllægsforsikringen før man er dækket og hvor lang tid skal man have været medlem af en A-kasse for at være dækket.

  • Selvrisiko
    Hvor mange måneder skal der gå efter du er blevet ledig, før dækningen træder i kraft. Ofte er det sådan at du ikke får noget de første par måneder og så har du måske fået et nyt job i mellemtiden.

  • Dækningsperiode
    Hvor mange måneder dækker lønsikringen maksimalt.

  • Maximal lønsikring
    Hvad er det højeste beløb du kan sikre dig. Dette varierer fra forsikring til forsikring.

  • Prisen
    Prisen varier fra forsikring til forsikring

  • Andre krav
    De fleste af denne type forsikringer har nogle krav til alder og krav om at du ikke må kende til kommende arbejdsløshed. Det kan være en god idé at tjekke præcis hvilke krav der skal opfyldes for at forsikringen dækker.


Senest opdateret 30-12-2017.